Sommerkursus. Rammevæve.

Deltagerne på dette kursus lærer og går på opdagelse inden for rammevævning, i en “sommerkursus på højskole”-stemning. Udstyret er enkelt og væveformerne ikke spor komplicerede. Dette kursus er for alle, der gerne vil lære at væve på rammevæv. I løbet af ugen vil deltagerne lære at sætte rammevæven op og væve og få mulighed for at væve forskellige produkter til at tage med hjem. Vi vil også tage undervisningen og rammevævene med udenfor, når solen skinner. Vævning på rammevæve er nemt og kan anvendes til at fremstille stof til beklædning og tøj, halstørklæder, viskestykker, pudebetræk, tasker og meget andet. Fremstilling af stof på rammevæv giver rigtig mange muligheder for at lære om vævning og udfolde sig inden for håndarbejde. Som materialer kan bruges alle mulige garnrester, som deltagerne er meget velkomne til at tage med selv. Udover det, skal deltagerne komme med deres egen “værktøjskasse”, med saks, målebånd, stoppenål, notesbog og skriveredskaber. Underviseren medbringer materialer og det nødvendige værktøj til udlån. Deltagerne kan få rigtig meget glæde af rammevævning, ikke mindst ved selv at udtænke projekter og finde nye anvendelsesmuligheder. Og i fællesskab kan de inspirere og spare med hinanden, lade tiden flyve afsted og sammen genopdage et gammelt håndværk. Underviseren på kurset hedder Aurore Braase. Aurore er en del af “Væverne fra Ollerup”, to uddannede håndværk- og designlærere fra Den frie Lærerskole, erfarne og passionerede inden for håndarbejde og vævning. De sætter rammer for det, som hænderne skaber sammen. Har du spørgsmål kan du kontakte Aurore på 42 22 91 81 eller på e-mail aurore.braase@gmail.com

Undervisningssted

Stationen
Vestre Stationsvej 2
5762 Vester Skerninge

Praktisk information

Hold nr:
19232
Første møde:
14.07.25 kl. 10:00
Sidste møde:
18.07.25 kl. 10:00
Mødegange:
5
Lektioner:
34

Pris

Almen
DKK 1500,00
  • Mandag 14.07.25 kl. 10:00 - 16:00

    Sted: Stationen
    Vestre Stationsvej 2

  • Tirsdag 15.07.25 kl. 10:00 - 16:00

    Sted: Stationen
    Vestre Stationsvej 2

  • Onsdag 16.07.25 kl. 10:00 - 16:00

    Sted: Stationen
    Vestre Stationsvej 2

  • Torsdag 17.07.25 kl. 10:00 - 16:00

    Sted: Stationen
    Vestre Stationsvej 2

  • Fredag 18.07.25 kl. 10:00 - 16:00

    Sted: Stationen
    Vestre Stationsvej 2

Aurore Braase